Ikke kategoriseret

Søskendepar skriver kontrakt med Aquila Synergy Cup

Fra venstre: Dan Suenson, Julie Sørensen, far Klaus Sørensen og Mark Sørensen.

Søskendeparret Julie og Mark Sørensen, vil i 2018 være at finde på racerbanen med Aquila
Synergy Cup. De har begge skrevet kontrakt med Aquila Synergy Cup, for en fuld sæson.


Julie Sørensen er nybegynder, og derfor hendes første sæson i motorsport. ” Min bror startede med at køre Aquila Synergy Cup i sæson 2017 efter han har haft 5 års pause fra gokart. I den anledning tænkte jeg at han får brug for noget opbakning, og jeg har derfor gennem hele sæsonen været med til alle løb, hjulpet i teamet og været support for Mark på sidelinjen, sammen med min far. Men når man selv elsker biler og race, så kan det godt være lidt hårdt bare at kigge på. Min far og jeg besluttede os derfor for at vi skulle prøve bilerne, til en testdag på Jyllandsringen” fortæller Julie, og fortsætter ” Jeg skulle egentlig bare prøve en tur men efter første tur blev jeg bidt af det, og hvis der ikke var nogen der havde stoppet mig var jeg blevet ved med at køre hele dagen. Men i hvert fald så gik det meget bedre end forventet, og Dan Suenson, som bygger bilerne, sagde at han utrolig gerne ville se mig køre i sæson 2018. Vi har derefter brugt testdage som træning hvor vi blandt andet har kørt på Jyllandsringen, Padborg Park og Sturup Raceway i Sverige. Jeg har sat mig nogle mål, både hovedmål og delmål. Delmålene arbejder vi jo med hen ad vejen, f.eks. At jeg ikke skal blokere bremsen når jeg bremser, at jeg vælger de rigtige linjer osv. Det er meget små ting, men som betyder meget, især i de her biler hvor de alle er helt ens. Mit hovedmål er at få en
podieplads i det samlede løb, så det er selvfølgelig det jeg går efter!


Mark Sørensen kørte i 2017 en fuld sæson i Aquila Synergy Cup, og bruger vinterpausen på at forberede sig til den nye sæson. ” I vinter pausen 2017-2018 har jeg været i Racehall i Århus og køre gokart et par gange, hvilket er en bane jeg aldrig har kørt på før, men den er i hvert fald rigtig sjov at køre på. Ellers så bruger jeg noget af vinter-pausen på at svømme i den lokale svømmehal.

Desuden har jeg også været i Sverige, hvor jeg var med til testdag, for både at hjælpe, og fik derfor også tid til at prøve at køre på banen der ovre, som virkelig er fed, den ser jeg i hvert fald frem til at køre på i juni. Ellers i vinter-pausen bruger min søster og jeg, noget af tiden på sponsoraftaler og lave vores design på bilerne. Den 4 december blev jeg også færdig med at tage kørekort, så efter det har jeg været ude og lege rigtig meget med gearene. Selv om det er helt vildt nemt at huske, er det rigtig godt at kunne køre ude på vejen og vedligeholde det, så jeg kan blive klar til sæson 2018. Jeg har sat mig et par mål for sæsonen 2018, som jeg skal arbejde med. Det jeg træner meget over vinteren, er at holde fokus i længere tid, og lære ikke at blive presset af, at der er en anden kører, der presser på bag mig. Jeg vil jeg fortsætte med at svømme, så min styrke kan blive ved med at være god til at køre race. Mit største mål er, at jeg skal vinde, eller som mindst komme podiet i det samlede resultat, hvilket er en udfordring, jeg ser frem til da der er en del flere kørere i 2018”.

Vi glæder os meget til at følge Julie og Mark Sørensen på banen i 2018!